Står du i en situation, hvor du har brug for en bedemand med nærvær og empati? Hos Østhimmerlands-og Sejlflod/Kongerslev Begravelsesforretning hjælper jeg dig gennem forberedelserne til begravelse eller bisættelse med den dybeste respekt og støtte. Jeg støtter og hjælper pårørende i de mange svære valg, der skal tages, når der skal siges et sidste farvel.
Østhimmerlands-og Sejlflod/Kongerslev Begravelsesforretning bistår i planlægning af begravelser i Nordjylland. Jeg dækker en lang række nordjyske byer, bl.a. Hadsund, Kongerslev, Arden og Aalborg.
Jeg tager hånd om det praktiske, når du skal sige farvel
Det har stor værdi, at man får sagt et sidste farvel til den, man mister. Og netop på den måde, som falder i tråd med afdødes og egne ønsker og behov.
Det kan være med til, at man kan leve videre med ro i sjælen og et smukt minde, selvom det er forbundet med smerte at miste en, der stod ens hjerte nær.
Derfor er det af største vigtighed, at du vælger en bedemand, som er både professionel og nærværende med indsigt og erfaring til at støtte dig i de mange og svære valg. Og til netop at få sagt det sidste farvel til den, man har mistet.