Gravstedstyper

Alle kirkegårde har forskellige gravsstedstyper, hvorfor du skal kontakte den lokale kirkegård for at få grundig information og vejledning, inden valget om gravsted træffes.

Tag ud til kirkegården og gå en tur, måske kan du selv mærke, hvor der er godt at være.

Jeg kan også vejlede og hjælpe dig med at tage kontakt.

Hvis afdøde skal begraves, skal der vælges gravsted i god tid af hensyn til det praktiske arbejde omkring begravelsen.

Det er vigtigt, at få valgt det rigtige gravsted. Man erhverver gravstedet for det antal år, som fredningsperioden udgør.

Fredningsperioden for kister er minimum 20 år og for urner 10 år. Det vil sige, at gravpladsen ikke må bruges igen, før denne periode er udløbet.

Fredningsperioden kan være længere, så spørg på den lokale kirkegård, da omsætningen i jorden afhænger af jordbundsforholdene. Der er kirkegårde, hvor fredningstiden er 30 år.

gravsteder1Er kisten af ædeltræ f.eks egetræ, mahogni, teak eller kirsebær, så er der dobbelt fredningstid, da ædeltræ er langsom nedbrydeligt. Det kan betyde, at man er forpligtiget til at passe gravstedet i 40 – 60 år.

Dette kan være en vigtig ting at tage med i overvejelser omkring kistevalg.

Der kan ansøges om tilladelse til at flytte kister og urner, hvis der ønskes et andet gravsted, men det kan være en besværlig proces.

Der kan være æstetiske og sundhedsmæssige forhold, som gør, at der ikke gives tilladelse. Ansøgning skal sendes til den lokale kirkegård.

De forskellige gravstedtyper der nævnes i det følgende er blot eksempler, men udvalget kan variere på de enkelte kirkegårde.

Gravplads